• 0 Posts
  • 86 Comments
Joined 1 year ago
cake
Cake day: February 9th, 2025

help-circle

  • Jeg har ikke kunne samle mig om en bog i årevis - at fortabe mig i en bog, er ellers noget jeg altid har elsket. Jeg har ærligt savnet at have roen i mig til det, og den tilstand af opslugthed hvor de billeder ordene skaber fylder det hele, og tiden går. Jeg har savnet at føle mig modvillig til at ligge bogen. Det at glæde mig til at samle den op igen og læse videre, se hvad der så sker.

    Men for lidt under en måned siden gav min mor mig en bog, der har vækket det i mig igen. Jeg læser stort set vær aften nu og har svært ved at slippe den. Den hedder Vølvens vej og er igang med første bind - det en fantasi bog med rødder i nordisk mytologi. Der politik og mystik/overtro i en god miks med både tiltalende og utiltalende træk hos de personer man følger.

    Nu håber jeg bare de næste bind i serien er lige så fangende for mig, for så har jeg da lang tids læseglæde - lidt afhængig af hvor god jeg er til at slippe bogen når jeg burde ligge mig til at sove 😅





  • Tak 😊 jeg har ikke gjort mig i farver på tegneserierne, men kørt sort/hvid. Jeg kan dog sagtens farvelægge og gør det hovedsageligt med blyanter (og så maler jeg, men det en lidt anden streg).

    Jeg skal lige grave lidt for at finde nogle farvelagte billeder, så dem for du op af dagen :) ser også om jeg har noget farvelagt med baggrund. Indtil da gor at give en ide er der lidt skitse baggrunde (da det er det jeg lige har liggende fremme)

    captured_image6665533333875614519

    captured_image901228694917102856

    captured_image7791514598397381478

    Jeg har ikke haft tegnet meget digitalt, da jeg nyder processen i at gøre det i hånden 😊 jeg dog ikke på nogen måde imod at bringe det ind - men det ikke der jeg er øvet.







  • jeg vil gerne have at selvom man er magtfuld og dygtig så dør man stadig af at blive skudt i hovedet.

    Heh ja, enig. Det vi spiller pt. Kan man dog ikke rigtigt dø i. De har haft rullet gentagende dårligt på dårlige valg i sådan en grad at jeg har ladet dem være “tæt ved”… de ved ikke det reelt ikke er en mulighed at dø. Systemet kører istedet med et “mod/frygt” system, hvor man kan blive lammet af frygt, stikke af i rædsel eller lignende. Tænker det fint med deres alder.

    Jeg synes GURPS er et fedt system, og jeg sorterer kraftigt I hvilke regler jeg synes vi skal bruge.

    Tror aldrig jeg har brugt et system uden at have tilpasset det - der er bare altid noget der fungere for det hold man er i end andet :)



  • spillede I bare papirrollespil med jeres forældre? Lyder nice.

    Ikke direkte, men vi spillede en masse brætspil der havde rollespils elementer, man så kunne gøre mere eller mindre ud af - vi gjorde ‘mere’ ud af det :)

    Senere spillede jeg så fuldt rollespil med en gruppe venner og over forum med bl.a. en terning generator.

    Tidligst var nok min mor der læste bøger fra “sværd og trolddom” serien for mig - bog med valg af handling og terningekast.

    der var en pædagog der samlede en gruppe og kørte spillet for nogle af os i 2. og 3. klasse. Bedste pædagog nogensinde!

    Aj, hvor fedt! Jeg kan huske der var en pædagog der gjorde det et sted jeg også var, men det var kun for drengene… så var det jo heldigt jeg havde en dejlig nørdet mor der kunne åbne den mulighed for mig alligevel :)



  • Jeg er begyndt at spille bordrollespil med mine piger (7 og 9år) hvilket er en umiddelbar succes. Jeg har taget udgangspunkt i nogle scenarier fra Helteliv, som skulle være sigtet på et yngre publikum og har en ganske hyggelig begynderverden.

    Den ældste pige især blev bidt af det, og spurte om hun ikke kunne lave lidt sidequests da de andre havde brug for pause - det var jeg kun glad for at efterkomme, og fik hurtigt strikket lidt sammen :) jeg kan godt mærke jeg er rusten som DM, men det er virkelig sjovt at se hvor fantasifulde og kreative mine piger er.




  • Det er selvfølgelig træls at blive stoppet af politiet, og endnu mere frustrerende, hvis man får at vide, at man skulle have gjort noget ulovligt. Der bør naturligvis altid være et reelt grundlag, så det ikke bare føles som chikane.

    Men måske sagde han det med at lyve for at forklare, hvorfor han tjekkede dig? Ikke som en direkte anklage, men fordi han jo netop ikke kan se, hvem der er påvirkede, og hvem der ikke er. Måske er du bare blevet taget med i et rutinetjek?

    Din reaktion kan så have fået ham til at reagere yderligere, fordi han tolkede det som om du gik i forsvar - hvilket for ham måske kunne indikere skyld?

    Måske har I hver især været med til at eskalere situationen, fordi I begge har antaget det værste om hinanden?

    Jeg kan godt forstå det var en træls oplevelse, især med afslutningen, der er noget udstillende, det ville jeg heller ikke bryde mig om. jeg siger heller ikke du nødvendigvis har gjort noget forkert - jeg siger bare der er 2 sider af en sag.